Hvad lærer buddhismen?

Buddhismen er en af verdens største religioner og har omkring 500 millioner tilhængere. Religionen opstod i det nordlige Indien omkring 500-tallet f.Kr. og bygger på den lære, som tilskrives Siddhartha Gautama, bedre kendt som Buddha.

I modsætning til mange andre religioner tager buddhismen ikke udgangspunkt i troen på en almægtig skabergud. I stedet søger den at forklare, hvorfor mennesker oplever lidelse, og hvordan de kan frigøre sig fra den. Gennem læren om blandt andet karma, genfødsel og nirvana ønsker buddhismen at vise vejen til indre fred og befrielse fra lidelsens kredsløb.

Buddhismen har gennem århundreder udviklet sig i flere retninger og praktiseres i dag forskelligt fra land til land. Alligevel bygger de fleste buddhistiske traditioner på de samme grundlæggende læresætninger, som har præget religionen siden dens begyndelse.

I denne artikel ser vi nærmere på buddhismens historie, hellige skrifter, vigtigste læresætninger og religiøse praksis. Til sidst undersøger vi, om buddhismens lære stemmer overens med Bibelens budskab.

Hvem grundlagde buddhismen?

Buddhismen blev grundlagt af Siddhartha Gautama, som menes at have levet i det nordlige Indien omkring 500-tallet f.Kr. Ifølge buddhistisk tradition blev han født som prins i en velhavende familie og voksede op i en beskyttet tilværelse. Først som voksen blev han konfronteret med livets realiteter – sygdom, alderdom og død – og begyndte at søge svar på, hvorfor mennesker lider.

Han forlod derfor sin familie og sit liv i velstand for at leve som asket. Efter flere år med streng selvfornægtelse indså han, at hverken et liv i luksus eller et liv i ekstrem afsavn førte til sand erkendelse. I stedet valgte han det, buddhismen kalder ”middelvejen” – en vej mellem de to yderpunkter.

Ifølge traditionen satte Siddhartha Gautama sig derefter til at meditere under et figentræ, som senere blev kendt som Bodhi-træet. Her opnåede han den erkendelse, som gjorde ham til Buddha. Ordet Buddha betyder ”den oplyste” eller ”den opvågnede” og er en titel, ikke et personligt navn.

Efter sin oplysning brugte Buddha resten af sit liv på at undervise i den lære, som senere blev grundlaget for buddhismen. Ifølge buddhistisk tradition døde han i en alder af omkring 80 år og gik ind i nirvana, som betragtes som buddhismens højeste mål. Hans undervisning blev i første omgang overleveret mundtligt og blev først nedskrevet flere hundrede år efter hans død.

Buddhismens hellige skrifter

Buddhas undervisning blev i mange generationer overleveret mundtligt, før den blev skrevet ned. De ældste og mest anerkendte buddhistiske skrifter kaldes Tripitaka (eller Tipitaka på pali), som betyder ”de tre kurve”. Navnet henviser til, at skrifterne er opdelt i tre hovedsamlinger.

Den første samling, Vinaya Pitaka, indeholder regler for munke- og nonneordenen og beskriver, hvordan det religiøse fællesskab skal leve og fungere.

Den anden samling, Sutta Pitaka, rummer Buddhas taler og undervisning. Her findes blandt andet beskrivelser af de fire ædle sandheder, den otteleddede vej og mange af buddhismens vigtigste læresætninger.

Den tredje samling, Abhidhamma Pitaka, indeholder filosofiske og systematiske forklaringer af den buddhistiske lære. Den analyserer blandt andet menneskets bevidsthed, tanker og følelser og uddyber de principper, som findes i Buddhas undervisning.

Ud over Tripitaka findes der en lang række andre buddhistiske skrifter. Mange af disse kaldes sutraer, hvilket er tekster, der indeholder Buddhas undervisning eller senere forklaringer og udlægninger af den. Især inden for mahayana-buddhismen tillægges mange af disse sutraer stor betydning. Derfor varierer de hellige skrifter til en vis grad mellem buddhismens forskellige retninger, selv om de alle bygger på den lære, som traditionelt tilskrives Buddha.

Hvad lærer buddhismen?

Buddhismen søger at besvare et grundlæggende spørgsmål: Hvorfor lider mennesker, og hvordan kan lidelsen ophøre? Ifølge buddhismen skyldes menneskets problemer ikke en skabergud eller en arvesynd, men begær, uvidenhed og tilknytning til denne verden. Målet er at blive fri af denne lidelse og opnå nirvana.

De fire ædle sandheder

Kernen i Buddhas undervisning er de fire ædle sandheder.

Den første sandhed er, at livet er præget af lidelse. Sygdom, alderdom, død, sorg og skuffelser er en del af den menneskelige tilværelse, og selv glæde er kun midlertidig.

Den anden sandhed er, at lidelsen skyldes menneskets begær og tilknytning. Mennesker længes efter rigdom, nydelse, magt og et varigt lykkeligt liv, men fordi alting forandrer sig, fører disse ønsker til utilfredshed og lidelse.

Den tredje sandhed er, at lidelsen kan ophøre. Når begæret overvindes, kan mennesket blive fri af lidelsens kredsløb.

Den fjerde sandhed viser vejen dertil gennem den otteleddede vej.

Den otteleddede vej

Den otteleddede vej beskriver, hvordan et menneske bør leve for at bevæge sig mod oplysning og befrielse. Den består af otte principper:

Ret forståelse.
Ret hensigt.
Ret tale.
Ret handling.
Ret levevej.
Ret stræben.
Ret opmærksomhed.
Ret koncentration.

Disse principper skal hjælpe den enkelte til at leve et moralsk liv, udvikle selvdisciplin og opnå visdom.

Karma og genfødsel

Buddhismen lærer, at menneskets handlinger får konsekvenser. Dette kaldes karma. Gode handlinger fører til gode følger, mens onde handlinger fører til lidelse. Karma påvirker ikke kun det nuværende liv, men også kommende genfødsler.

Ifølge buddhismen genfødes mennesker igen og igen i et kredsløb, som kaldes samsara. Afhængigt af sin karma kan et menneske genfødes under bedre eller dårligere forhold. Målet er ikke at opnå en bedre genfødsel, men helt at slippe fri af genfødslernes kredsløb.

Nirvana

Buddhismens højeste mål er nirvana. Ordet betyder ”at slukke” eller ”at blæse ud” og bruges som et billede på, at begærets og lidelsens ”flamme” slukkes.

Buddhister forstår nirvana forskelligt, men det beskrives generelt som en tilstand, hvor lidelse, begær og genfødsel ophører. Nirvana er derfor målet for den buddhistiske vej og den fuldstændige befrielse fra samsara.

Hvem er Gud ifølge buddhismen?

Buddhismen adskiller sig fra de fleste andre verdensreligioner ved, at den ikke bygger på troen på en almægtig skabergud. Buddha fremstillede ikke sig selv som Gud, men som et menneske, der havde fundet vejen til oplysning og viste andre, hvordan de kunne følge den samme vej.

Alligevel spiller Buddha en central rolle i buddhisternes religiøse liv. I mange buddhistiske templer er et Buddha-billede eller en Buddha-statue samlingspunktet for tilbedelse og religiøse handlinger. Her bringer troende ofte blomster, frugt og røgelse som offergaver, og mange buddhister retter også bønner eller recitationer mod Buddha eller andre oplyste skikkelser.

Ifølge buddhistisk tradition opnåede Buddha nirvana ved sin død. Nirvana beskrives ofte som en tilstand, hvor begær, lidelse og genfødsel ophører. Alligevel henvender mange buddhister sig fortsat til Buddha i bøn og viser ham stor ærefrygt som religionens højeste lærer og forbillede.

Buddhismens syn på Gud varierer mellem de forskellige retninger, men fælles er, at religionen ikke lærer, at en personlig skabergud har skabt verden eller frelser mennesket. Vejen til befrielse knyttes i stedet til den enkeltes egen vandring mod oplysning.

Hvordan lever buddhister deres tro?

Buddhismen praktiseres forskelligt rundt om i verden, men mange buddhister deler en række fælles religiøse traditioner. Målet er at leve på en måde, der fremmer visdom, medfølelse og indre ro, samtidig med at man søger at overvinde begær og lidelse.

Meditation

Meditation spiller en central rolle i buddhismen. Gennem meditation forsøger buddhister at opnå større selvindsigt, udvikle sindsro og styrke deres opmærksomhed. Mange ser meditation som et vigtigt redskab på vejen mod oplysning og nirvana.

Templer og religiøse handlinger

Mange buddhister besøger templer, hvor de mediterer, lytter til undervisning og deltager i religiøse ceremonier. Det er også almindeligt at bringe blomster, røgelse eller lys som symbolske gaver foran Buddha-statuer. Disse handlinger betragtes som udtryk for respekt og hengivenhed, ikke som tilbedelse af en skabergud.

Munke og nonner

Munke og nonner har en særlig rolle i buddhismen. De lever efter et omfattende regelsæt og bruger deres liv på meditation, studier og undervisning. Mange lægfolk støtter klostrene med mad eller gaver og betragter munkene som åndelige vejledere.

Etiske leveregler

Buddhismen lægger stor vægt på moral og medfølelse. Mange buddhister bestræber sig på at følge fem grundlæggende leveregler: ikke at dræbe, ikke at stjæle, ikke at begå seksuelle overgreb eller anden seksuel umoral, ikke at lyve og ikke at beruse sig med alkohol eller andre rusmidler. Disse leveregler skal hjælpe den enkelte til at leve et liv, der skaber god karma og gavner både én selv og andre.

Buddhismens vigtigste retninger

Buddhismen har gennem århundreder udviklet sig i flere retninger. De tre største er theravada, mahayana og vajrayana. Selvom de bygger på mange af de samme grundlæggende læresætninger, adskiller de sig på flere områder, blandt andet i deres hellige skrifter, religiøse praksis og forståelse af vejen til oplysning.

Theravada

Theravada betyder ”de ældstes lære” og betragtes som den ældste bevarede retning inden for buddhismen. Den bygger hovedsageligt på Tripitaka og lægger stor vægt på Buddhas oprindelige lære. Theravada er den dominerende retning i blandt andet Sri Lanka, Thailand, Myanmar, Laos og Cambodja.

Mahayana

Mahayana betyder ”det store fartøj” og er den største buddhistiske retning i verden. Ud over Tripitaka bygger mahayana på en række senere sutraer og lægger stor vægt på idealet om bodhisattvaen – en person, der søger oplysning, men samtidig hjælper andre på vejen mod befrielse. Mahayana er især udbredt i Kina, Japan, Sydkorea og Vietnam.

Vajrayana

Vajrayana betyder “diamantfartøjet” og er en videreudvikling af mahayana-buddhismen. Retningen er kendt for sine ritualer, mantraer og symbolske meditationer og forbindes især med Tibet, Bhutan og Mongoliet. Den åndelige leder, som er mest kendt i den vestlige verden, er Dalai Lama.

Stemmer buddhismens lære med Bibelen?

Buddhismen søger at forklare, hvorfor mennesker lider, og hvordan de kan blive fri af lidelsen. Bibelen beskriver derimod lidelsen som en følge af syndens indtog i verden og peger på, at Gud har tilvejebragt frelse gennem Jesus Kristus. Selvom begge taler om menneskets problemer og håbet om en fremtid uden lidelse, er deres forklaringer og løsninger grundlæggende forskellige.

Buddhismen bygger ikke på troen på en almægtig skabergud. Bibelen lærer derimod, at Gud har skabt himlen og jorden, og at han har skabt mennesket i sit billede. Ifølge Bibelen har Gud en personlig relation til mennesket og ønsker, at alle skal lære ham at kende.

Buddhismen lærer, at menneskets lidelse skyldes begær, uvidenhed og tilknytning til denne verden. Bibelen peger derimod på synden som menneskets grundlæggende problem. Synden har adskilt mennesket fra Gud og er årsagen til både død og lidelse.

Vejen til frelse er også forskellig. Buddhismen lærer, at mennesket gennem den otteleddede vej, meditation og et moralsk liv gradvist kan frigøre sig fra lidelsen og genfødslens kredsløb. Bibelen lærer derimod, at frelsen er en gave fra Gud, som modtages ved tro på Jesus Kristus og ikke kan fortjenes gennem menneskets egne gerninger.

Buddhismen lærer desuden, at mennesket genfødes igen og igen, indtil det opnår nirvana. Bibelen lærer derimod, at mennesket lever én gang, hvorefter det står til ansvar over for Gud. Bibelens håb er ikke genfødsel, men de dødes opstandelse og det evige liv for dem, der tror på Jesus Kristus og lever i lydighed mod Gud.

Buddhismen og Bibelen giver således to vidt forskellige svar på menneskets vigtigste spørgsmål. Derfor opfordrer Bibelen os til at prøve enhver lære og selv undersøge, hvad Gud har åbenbaret gennem sit ord. Kun ved selv at undersøge Skriften kan vi afgøre, hvad der er sandt.

Konklusion

Buddhismen søger at give svar på livets store spørgsmål om lidelse, mening og menneskets fremtid. Gennem læren om karma, genfødsel og nirvana peger den på en vej, hvor mennesket ved egen indsats kan frigøre sig fra lidelsen.

Bibelen giver et helt andet svar. Den lærer, at menneskets største problem er synden, og at håbet ikke findes i menneskets egne anstrengelser, men i Guds frelse gennem Jesus Kristus. Bibelens løfte er ikke genfødsel, men opstandelse og det evige liv for dem, der tror på Jesus Kristus og lever i lydighed mod Gud.

Derfor er det vigtigt ikke blot at bygge sin tro på traditioner eller menneskers lære, men selv at undersøge, hvad Bibelen siger. Kun ved at prøve enhver lære mod Skriften kan vi afgøre, hvad der er sandt.

Relaterede artikler

Udforsk mere

Alle artikler om bibelstudie