En løsesum for alle
Fra Adam kom synd og død til menneskeslægten. Ved Jesus Kristus kom håbet om liv og opstandelse. En af Bibelens vigtigste grundlærdomme er læren om en løsesum for alle, som Jahveh har tilvejebragt ved Jesus Kristus. Ved Jesu offer blev det muligt at befri mennesker fra synd og død og give dem håb om opstandelse og evigt liv. Bibelen siger om løsesummen:
”For der er én Gud, og der er én mægler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, han som gav sig selv som en løsesum for alle.” (1 Tim 2:5-6, Interlinear Bibel)
”Ligesom Menneskesønnen ikke kom for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” (Matt 20:28, Interlinear Bibel)
Ordet løsesum indeholder tanken om noget, der løskøber eller forløser – noget, der bringer befrielse eller frigørelse. Ord som forløsning og løsesum bruges ofte i Skriften i forbindelse med udfrielse fra trængsler, nød og ulykker. Når apostelen taler om en ”løsesum for alle” i 1 Tim 2:5-6, betegner det også en udfrielse eller frelse. I Salme 49:6-8 læser vi:
”De som stoler på deres rigdom og praler af deres store velstand. Et menneske kan på ingen måde løskøbe sin broder eller give Gud en løsesum for ham, for deres sjæls forløsning er kostbar, og det vil for evigt være umuligt.” (Interlinear Bibel)
Dette skriftsted stemmer overens med andre skriftsteder, som viser, at løskøbelsen medfører udfrielse. Denne løskøbelse opnås ikke ved menneskers rigdom eller evner, men ved Guds foranstaltning. Bibelens lære om løskøbelsen går ud på, at Gud sendte sin søn, Jesus, til jorden og ved hans død tilvejebragte den nødvendige løsesum. Det, som var umuligt for mennesker, blev muligt ved Jesus. Derfor kan alle døde mennesker få en opstandelse fra de døde. Jesus siger:
”Forundres ikke over dette, for den time kommer, da alle som er i gravene, skal høre hans røst. Og de skal komme frem: de som har gjort det gode til livets opstandelse, og de som har gjort det onde til dommens opstandelse.” (Joh 5:28-29, Interlinear Bibel)
Jesu løsesum – Betalingen for menneskeheden
Hvis mennesker tror på den sande Gud, og at Jesus Kristus er Guds søn, kan de få livets gave. De kan blive befriet fra den nedarvede synd og død, der er en følge af synden. Paulus skriver:
”For syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.” (Rom 6:23, Interlinear Bibel)
Genløsningen er den handling, hvorved Gud udfrier menneskeheden gennem Jesus. Løsesummen er den betaling, som gør denne genløsning mulig. Den værdi, der betaler løskøbelsen eller forløsningen, er ”mennesket Kristus Jesus” (1 Tim 2:5-6).
At mennesket behøver en løsesum og en forløsning, fremgår af, at alle mennesker er født som syndere. Alle mennesker er ufuldkomne. Alle dør, fordi de er syndere. Det indrømmede allerede den gudfrygtige David. Han skrev:
”Se, i misgerning blev jeg født, og i synd undfangede min mor mig.” (Sl 51:7, Interlinear Bibel)
Hvis syndige mennesker skal opnå det evige liv, må deres befrielse fra syndens og dødens fordømmelse komme fra Skaberen. Mennesket selv var og er fuldstændig hjælpeløst i den henseende. Som Skriften siger, ”deres sjæls forløsning er kostbar, og det vil for evigt være umuligt.” Men det har altid været Jahvehs hensigt, at menneskene skulle opnå evigt liv. Jesus Kristus udtrykte det således i Johannes 17:3:
”Og dette er det evige liv: at de kender dig, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.” (Interlinear Bibel)
Jesu løsesum køber Adam
For at menneskene kan opnå evigt liv, er en løsesum eller genløsningsbetaling nødvendig. Hvad en løsesum for alle køber tilbage, fremgår af det, Gud Jahveh sagde til den fuldkomne Adam. Det, der købes tilbage, er det, der ville gå tabt ved synd og ulydighed. Gud sagde til Adam:
”Men af kundskabens træ om godt og ondt må du ikke spise, for den dag du spiser af det, skal du visselig dø.” (1 Mos 2:17, Interlinear Bibel)
Adam overtrådte Guds bud og mistede derfor sit liv. Han døde nøjagtig som Gud havde sagt. Det, der gik tabt, var det fuldkomne menneskeliv med dets rettigheder og jordiske fremtidsudsigter. Det, der måtte købes tilbage, var derfor netop dette fuldkomne menneskeliv. Guds retfærdige lov siger, ”liv for liv” (5 Mos 19:21). Derfor skulle et fuldkomment menneskeliv ofres for det fuldkomne menneskeliv, der gik tabt.
Hvem kunne betale denne løsesum? Hvor fandtes den værdi, der kunne betale løsesummen for den faldne Adam? Det var Gud Jahvehs elskede søn. Om Jesu fødsel som menneske læser vi i Matthæus 1:22-23:
”Og alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren havde talt ved profeten: Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel.” (Interlinear Bibel)
At denne søn skulle bringe frelse fra synd og død, fremgår af Jahvehs engels ord i Matt 1:21:
”Han skal frelse sit folk fra deres synder.”
Om ham siger apostel Peter i Apostlenes Gerninger 4:12: ”Og der er ikke frelse i nogen anden; for der er heller ikke noget andet navn under himlen, som er givet blandt mennesker, ved hvilket vi kan blive frelst.” (Interlinear Bibel)
Jesus – Et fuldkomment menneske
Blandt alle de trofaste skabninger i himlen valgte Gud sin elskede søn til denne opgave. Derfor sendte han ham til jorden som et fuldkomment menneske for at fuldføre forløsningsværket. I Hebræerbrevet læser vi:
”Men vi ser Jesus, som for en kort tid blev gjort ringere end englene, nu kronet med herlighed og ære på grund af dødens lidelse, for at han ved Guds nåde skulle smage døden for enhver.” (Heb 2:9, Interlinear Bibel)
Bibelen viser, hvordan Jahveh tilvejebragte en måde, hvorpå mennesket kunne udfries fra den oprindelige dødsdom, som kom over alle som følge af Adams synd. Denne ordning skulle vise både retfærdigheden i hans dom og hans kærlighed til mennesket. Denne genløsningsplan er klart fremstillet i Skriften. Ved denne plan kunne Gud forblive retfærdig og uforanderlig i sin holdning til synd og syndere, samtidig med at han kunne befri menneskene fra syndens straf, død og lidelse. Vi læser i Rom 3:23-26:
”For alle har syndet og mangler Guds herlighed, og de retfærdiggøres uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham som Gud fremstillede som et sonoffer ved troen på hans blod, for at vise sin retfærdighed, fordi han i sin langmodighed havde ladet de tidligere begåede synder være ustraffede, for at vise sin retfærdighed i den nuværende tid, så han både kunne være retfærdig og retfærdiggøre den, som har tro på Jesus.” (Interlinear Bibel)
Alle dør med Adam – Alle gøres levende med Kristus
”Derfor, ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske (Adam), og døden ved synden, således kom døden også til alle mennesker, fordi alle syndede… Adam som er et forbillede på ham (Jesus) som skulle komme… Således som én overtrædelse førte til fordømmelse for alle mennesker, således fører også én retfærdig handling til livets retfærdiggørelse for alle mennesker. For ligesom de mange blev gjort til syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange gøres retfærdige ved den enes lydighed.” (Rom 5:12-19, Interlinear Bibel)
Vi læser også i 1 Kor 15:21-22:
”For eftersom døden kom ved et menneske, kommer også de dødes opstandelse ved et menneske. For ligesom alle dør i Adam, således skal også alle gøres levende i Kristus.” (Interlinear Bibel)
Vi ser således, at et andet fuldkomment menneske, en anden Adam, kunne genløse det liv, som Adam forspildte. Han skulle vise sig værdig til evigt liv ved at holde Guds lov. Derefter kunne han ved at ofre dette liv genløse det liv, som Adam og hans slægt forspildte. For der står skrevet: ”alle dør i Adam”, og ”én overtrædelse førte til fordømmelse for alle mennesker” (1 Kor 15:22. Rom 5:12, 18).
Da dødsdommen var over alle mennesker, og de derfor alle var ufuldkomne, kunne ingen af Adams børn genløse Adam. Derfor udformede Gud den storslåede plan at overføre sin enbårne søn fra den åndelige til den menneskelige natur. På den måde kunne han frembringe et menneske – ”et legeme har du beredt mig” – som var fuldkomment og egnet som offer. Guds søn tog en tjeners skikkelse på, blev kød og blev lig mennesker. Og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden på et kors. (Hebr 10:5. 1 Tim 2:5-6. Fil 2:5-8. Joh 1:14)
Løsesum – Antilutron
Ordet løsesum i 1 Tim 2:6 er en oversættelse af det græske ord antilutron. Det er sammensat af de to ord lutron (pris) og anti, (i stedet for). Det betyder ”en pris i stedet for”, altså en tilsvarende pris. Billedet er en forretningsmæssig transaktion. I billedet er Gud kreditor, Adam og slægten i hans lænd, debitor, og Jesus er køberen. Kreditor kræver betaling af den fulde skyld, hverken mere eller mindre, ”liv for liv” (5 Mos 19:21). Skylden er det fuldkomne menneske Adams liv med alle hans rettigheder. Købsprisen for at løskøbe skyldneren må være den nøjagtige, tilsvarende pris. Jesus blev menneske og betalte med sin død den nøjagtige, tilsvarende pris. Det gjorde han ved at give hele sit fuldkomne menneskeliv som betaling for Adams skyld.
Alle livsrettigheder fra den fuldkomne Adam måtte overgives i døden som betaling for hans skyld. På samme måde måtte Jesus som den tilsvarende pris betale med sit menneskeliv og alle sine fuldkomne menneskelige livsrettigheder. Da de begge var fuldkomne mennesker med de samme rettigheder, udgør Jesu liv og livsrettigheder den tilsvarende pris for det, Adam mistede. Således blev Jesu liv betalingen for Adams fulde skyld. Jesu liv er også en erstatning for Adams slægt, der endnu var i hans lænd på det tidspunkt, han syndede. Den, der tilvejebringer en løsesum for alle, er Gud Jahveh, livets kilde, Skaberen. Jesus sagde herom:
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh 3:16-17, Interlinear Bibel)
Jesus er løsesummen
Retfærdigheden blev opfyldt ved, at menneskeslægten led den retfærdige straf for synden, nemlig døden. Forløsningen er således et udslag af Guds barmhjertighed, hans ufortjente godhed mod menneskeheden.
Det fuldkomne menneskeliv, som Jesus satte til i døden, er den værdi, der betaler for det, som Adam forspildte. Han forspildte det for sig selv og for alle sine efterkommere ved sin synd og ulydighed. Jesu blod udgydt i døden, hans menneskeliv givet som et frivilligt offer, det er løsesummen. Den blev tilvejebragt her på jorden. Efter sin opstandelse fremstillede den herliggjorte Kristus denne løsesum i himlen som et offer for synden. Dette fremgår klart af Hebræerbrevet 9:11-12:
”Men Kristus er fremtrådt som ypperstepræst for de kommende goder. Gennem det større og mere fuldkomne tabernakel, som ikke er gjort med hænder, det vil sige ikke hører til denne skabning, og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt en evig forløsning.” (Interlinear Bibel)
Vi har set, at Adam mistede sit fuldkomne menneskeliv på grund af synden. Det var derfor retfærdigt, at han blev dømt til døden, og han døde også til sidst. Alle hans efterkommere har arvet synden og døden fra ham. Jahveh lod sin elskede søn blive et fuldkomment menneske. Jesus var trofast, gik i døden, blev oprejst ved Guds kraft og trådte derefter ind i selve himlen. Her fremstillede han værdien af sit fuldkomne menneskeliv for Jahveh. Men nogen vil måske spørge: Hvordan kan det løskøbe alle mennesker? Det er et godt spørgsmål, og det fortjener også et svar ud fra Skriften.
Dødsdom over Adam og alle hans børn
I Lukas 3:38 siges der, at Adam var ”søn af Gud”. Som en menneskelig søn af Gud var Adam fuldkommen, for han blev skabt direkte af Jahveh, og hans gerning er fuldkommen (5 Mos 32:4). Adam var ikke skabt til automatisk at adlyde Gud ligesom en robot. Han havde frihed til selv at vælge, om han ville adlyde sin skaber og nyde livets velsignelser, eller om han ville være ulydig og miste livet med alle dets rettigheder. Selv om Adam var fuldkommen, måtte hans troskab sættes på prøve. Da Adam syndede, havde han af egen fri vilje valgt at bryde Guds lov. På grund af sin synd kom dødsdommen over Adam, og han døde til sin tid.
Dødsdommen kom ligeledes over alle hans børn, over os og vores forfædre, fordi vi alle er Adams børn. Vi er født efter, at han havde begået synden. Vi, hans børn, var alle sammen i hans lænd, dengang han syndede. Adam var en syndig mand, da han fik sit første barn, og han gav derfor dødsdommen videre i arv til alle sine børn. For at Jesus kunne være den nøjagtige, tilsvarende pris for Adam og alle hans ufødte børn, var det derfor nødvendigt, at Jesus heller ikke fik børn, før han gav sit liv som en løsesum for alle. Jesus fik ingen børn og kunne dermed løskøbe alle Adams børn, der blev født i synd.
Adams børn kunne vælge at tjene Gud, så godt de formåede med deres ufuldkomne evner. De kunne også vælge at forhærde deres hjerter imod hans godhed i deres få leveår. Til israelitterne sagde Josva: ”så vælg i dag, hvem I vil tjene, enten de guder som jeres fædre tjente på den anden side af Floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Jahveh.” (Josva 24:14, Interlinear Bibel)
Jesus døde for alle
At Jesus døde for hele menneskeslægtens synder, for alle mennesker, fremgår klart og tydeligt af følgende skriftsteder:
”Næste dag ser Johannes Jesus komme imod sig og siger: “Se, Guds lam, som bærer verdens synd.” (Joh 1:29, Interlinear Bibel)
”For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle frelses ved ham.” (Joh 3:17, Interlinear Bibel)
”For Guds brød er ham som kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” (Joh 6:33, Interlinear Bibel)
”Og det brød, som jeg vil give, er mit kød, som jeg vil give for verdens liv.” (Joh 6:51, Interlinear Bibel)
”Men dette sagde han ikke af sig selv; men fordi han var ypperstepræst det år, profeterede han, at Jesus skulle dø for folket.” (Joh 11:51, Interlinear Bibel)
”For mens vi endnu var magtesløse, døde Kristus til fastsat tid for ugudelige… Således som én overtrædelse førte til fordømmelse for alle mennesker, således fører også én retfærdig handling til livets retfærdiggørelse for alle mennesker.” (Rom 5:6, 18, Interlinear Bibel)
”For Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har erkendt dette: at hvis én døde for alle, så døde alle. Og han døde for alle… for Gud var i Kristus og forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser.” (2 Kor 5:14-15, 19, Interlinear Bibel)
”Mennesket Kristus Jesus, han som gav sig selv som en løsesum for alle.” (1 Tim 2:5-6, Interlinear Bibel)
”Men vi ser Jesus, som for en kort tid blev gjort ringere end englene, nu kronet med herlighed og ære på grund af dødens lidelse, for at han ved Guds nåde skulle smage døden for enhver.” (Hebr 2:9, Interlinear Bibel)
”Og han er sonofferet for vore synder, og ikke alene for vore, men også for hele verdens.” (1 Joh 2:2, Interlinear Bibel)
Dette stemmer også overens med det løfte, Gud gav Abraham, at ved Jesus som Abrahams afkom ”skal alle jordens slægter velsignes” (1 Mos 12:3; 22:18).
Kort opsummering
Jesus Kristus gav sig selv som “en løsesum for alle” (1 Tim 2:5-6). Som det fuldkomne menneske betalte han den tilsvarende pris for det, Adam mistede ved sin ulydighed. Derfor lærer Skriften, at “ligesom alle dør i Adam, således skal også alle gøres levende i Kristus” (1 Kor 15:21-22). Jesu offer gør det muligt, at alle mennesker kan få en opstandelse fra de døde (Joh 5:28-29), og at enhver, som tror på ham, kan få evigt liv (Joh 3:16; Joh 6:47). Derved viser Jahveh både sin retfærdighed og sin kærlighed til verden ved at give sin søn som en løsesum for alle.
Relaterede artikler
Udforsk mere
© 2026 Skriften.dk