Hvad lærer islam
Islam er en af verdens største religioner og har mere end to milliarder tilhængere fordelt over hele verden. Religionen opstod i det 7. århundrede på den Arabiske Halvø og bygger på troen på én Gud, Allah, samt på Koranen, som muslimer betragter som Guds åbenbaring til profeten Muhammed.
Islam har gennem historien haft stor betydning for kulturer, samfund og verdenshistorien. Samtidig adskiller religionen sig på en række afgørende punkter fra både jødedommen og kristendommen, selv om den anerkender flere af de personer, der omtales i Bibelen, heriblandt Abraham, Moses og Jesus.
I denne artikel ser vi nærmere på islams historie, Koranen, religionens vigtigste læresætninger og religiøse praksis. Til sidst undersøger vi, om islams lære stemmer overens med det, Bibelen lærer.
Islams historie
Islam opstod i begyndelsen af det 7. århundrede e.Kr. på den Arabiske Halvø. Religionens grundlægger er Muhammed, som ifølge islam blev født i Mekka omkring år 570. Muslimer tror, at Gud åbenbarede sit budskab til Muhammed gennem englen Gabriel, og at disse åbenbaringer senere blev samlet i Koranen.
På Muhammeds tid var størstedelen af den arabiske befolkning polyteister og tilbad mange forskellige guder. Mekka var et vigtigt religiøst centrum, hvor Kabaen blev betragtet som et helligt sted. Ifølge islam havde Kabaen oprindeligt været opført af Abraham og hans søn Ismael som et hus til tilbedelse af den ene sande Gud, men med tiden var den blevet forbundet med afgudsdyrkelse.
Muhammed begyndte at forkynde troen på én Gud og opfordrede befolkningen til at vende sig bort fra afguderne. Hans budskab mødte stor modstand i Mekka, og i år 622 udvandrede han og hans tilhængere til byen Medina. Denne begivenhed, som kaldes hijra, markerer begyndelsen på den islamiske tidsregning.
Efter nogle år vendte Muhammed tilbage til Mekka med sine tilhængere. Byen blev erobret næsten uden kamp, afgudsbillederne i Kabaen blev fjernet, og helligdommen blev viet til tilbedelsen af Allah alene. Muhammed døde i år 632, men islam fortsatte med at brede sig hurtigt gennem Mellemøsten, Nordafrika og store dele af Asien. I dag er islam en af verdens største religioner med mere end to milliarder tilhængere.
Koranen – islams hellige skrift
Koranen er islams hellige skrift og betragtes af muslimer som Guds ord, åbenbaret til Muhammed gennem englen Gabriel over en periode på omkring 23 år. Efter Muhammeds død blev åbenbaringerne samlet til den bog, der i dag kaldes Koranen.
Ordet Koran betyder ”oplæsning” eller ”recitation”. Bogen er skrevet på arabisk og består af 114 kapitler, som kaldes suraer. Muslimer anser den arabiske tekst for at være den egentlige Koran, mens oversættelser betragtes som fortolkninger af dens indhold.
Koranen er den højeste autoritet i islam og danner grundlag for religionens tro og levevis. Den indeholder undervisning om Gud, mennesket, moral, bøn, lovgivning og livet efter døden.
Ved siden af Koranen spiller hadith en vigtig rolle. Hadith er en samling beretninger om Muhammeds ord og handlinger og bruges sammen med Koranen som vejledning i spørgsmål om tro og dagligliv. Mens Koranen betragtes som Guds direkte åbenbaring, anses hadith for at beskrive, hvordan Muhammed omsatte denne åbenbaring i praksis.
Islams vigtigste læresætninger
Islam bygger på troen på én Gud, Allah, som betragtes som skaberen og herskeren over hele universet. Allah anses for at være almægtig, barmhjertig og retfærdig, og menneskets vigtigste opgave er at underordne sig hans vilje. Selve ordet islam betyder ”underkastelse” eller ”hengivelse” til Gud.
Muslimer tror også på engle, som udfører Guds vilje. Blandt de vigtigste er englen Gabriel, der ifølge islam overbragte Koranens åbenbaringer til Muhammed.
En central del af islams tro er troen på profeterne. Islam lærer, at Gud gennem historien har sendt mange profeter for at vejlede menneskene. Blandt dem nævnes Adam, Noa, Abraham, Moses og Jesus. Muhammed betragtes som den sidste og største profet, og hans budskab anses for at fuldende de tidligere åbenbaringer.
Islam lærer desuden, at alle mennesker en dag skal stå til regnskab for Gud. På dommens dag vil hver enkelt blive dømt efter sin tro og sine gerninger. De retfærdige vil blive belønnet med Paradiset, mens de ugudelige vil blive straffet.
Endelig lærer islam, at Gud har fuld kontrol over verdens gang, og at alt sker efter hans vilje og viden. Samtidig understreges det, at mennesket har et ansvar for sine handlinger og derfor står til ansvar over for Gud.
De fem søjler i islam
De fem søjler er de grundlæggende religiøse pligter, som danner rammen om en muslims trosliv. De betragtes som centrale handlinger, der udtrykker troen på Allah og hjælper den troende til at leve i overensstemmelse med islams lære.
Trosbekendelsen (Shahada)
Den første søjle er trosbekendelsen:
“Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er Allahs sendebud.”
Ved at bekende denne tro bekræfter en muslim, at Allah er den eneste Gud, og at Muhammed er hans sidste profet.
Bønnen (Salat)
Muslimer er forpligtet til at bede fem gange om dagen på faste tidspunkter. Bønnerne fremsiges vendt mod Kabaen i Mekka og ledsages af bestemte kropsstillinger. Bønnen skal minde den troende om Gud og styrke forholdet til ham.
Almissen (Zakat)
Muslimer, som har økonomisk mulighed for det, skal give en del af deres formue til mennesker i nød. Formålet er både at hjælpe de fattige og at minde den troende om, at alt i sidste ende tilhører Gud.
Fasten (Sawm)
I fastemåneden Ramadan faster voksne muslimer fra daggry til solnedgang. I denne periode undlader de blandt andet at spise og drikke i dagens lyse timer. Fasten skal fremme selvdisciplin, taknemmelighed og omsorg for mennesker, der lever i fattigdom.
Pilgrimsrejsen (Hajj)
Enhver muslim, der har helbred og økonomi til det, forventes mindst én gang i livet at gennemføre en pilgrimsrejse til Mekka. Her deltager pilgrimmene i en række religiøse handlinger ved Kabaen, som er islams helligste sted.
Retninger inden for islam
Selv om alle muslimer bygger deres tro på Koranen og anerkender Muhammed som Guds sidste profet, findes der forskellige retninger inden for islam. De to største er sunniislam og shiaislam.
Sunni
Sunniislam er den største retning og omfatter omkring 85–90 % af verdens muslimer. Sunnimuslimer lægger vægt på Muhammeds lære og eksempel, som det er overleveret gennem Koranen og hadith. De mener, at lederne efter Muhammed skulle vælges blandt de mest egnede muslimer.
Shia
Shiaislam udgør den næststørste retning. Shiamuslimer mener, at lederskabet efter Muhammed skulle være blevet i hans familie og begynde med hans svigersøn og fætter Ali. Forskellen mellem sunni og shia handler derfor først og fremmest om spørgsmålet om religiøst lederskab, men har gennem historien også ført til forskelle i traditioner og religiøs praksis.
Andre retninger
Der findes også mindre retninger og bevægelser inden for islam. En af de mest kendte er sufismen, som lægger særlig vægt på det personlige gudsforhold, bøn og et enkelt liv. Derudover findes der forskellige skoler og traditioner, som fortolker islams lære på forskellige måder.
Hvordan lever en muslim?
Islam er ikke kun en troslære, men også en livsform, som præger mange muslimers hverdag. Troen kommer til udtryk gennem bøn, familieliv, højtider og ønsket om at leve i overensstemmelse med Guds vilje.
For mange muslimer er moskéen et vigtigt samlingssted, hvor man deltager i fælles bøn, modtager undervisning og mødes med andre troende. Fredagsbønnen har en særlig betydning og samler ofte mange mennesker.
Islam indeholder også regler om, hvad der er tilladt (halal) og forbudt (haram). Det gælder blandt andet kost, hvor svinekød og alkohol er forbudt, men også andre områder af livet, hvor muslimer søger at leve efter islams lære.
De to vigtigste højtider er Eid al-Fitr, som markerer afslutningen på fastemåneden Ramadan, og Eid al-Adha, offerfesten, som fejres i forbindelse med pilgrimsrejsen til Mekka. Begge højtider er præget af bøn, fællesskab og velgørenhed.
Selv om muslimer deler den samme grundlæggende tro, varierer den religiøse praksis fra land til land og fra person til person. Kultur, tradition og lokale skikke har mange steder sat deres præg på, hvordan islam leves i hverdagen.
Stemmer islams lære med Bibelen?
Islam anerkender flere af de personer, der omtales i Bibelen, blandt andet Adam, Noa, Abraham, Moses og Jesus. Samtidig lærer islam, at Koranen er Guds endelige åbenbaring, og at de bibelske skrifter med tiden er blevet ændret eller forvansket. Derfor betragtes Koranen som den højeste autoritet.
Bibelen giver imidlertid et andet billede. Her fremstilles Guds ord som sandt og troværdigt, og Gud beskrives som én, der ikke lyver eller modsiger sig selv (4 Mos 23:19; Sl 119:160; Titus 1:2). Jesus siger om Skriften: “Dit ord er sandhed.” (Joh 17:17).
Er Koranen en fortsættelse af Bibelen?
Islam lærer, at Koranen bekræfter de tidligere åbenbaringer, men samtidig retter de fejl, som muslimer mener er blevet indført i Bibelen gennem historien.
Bibelen peger derimod på, at Gud gradvist åbenbarede sin plan gennem profeterne og fuldendte den i Jesus Kristus. De første kristne betragtede ikke Jesu lære som en erstatning for Guds tidligere ord, men som opfyldelsen af de løfter, Gud havde givet gennem de hebraiske skrifter (Matt 5:17; Luk 24:44).
Hvem er Jesus?
Jesus har en central plads i både islam og Bibelen, men de to beskrivelser er meget forskellige.
Islam lærer, at Jesus var en stor profet, født af jomfru Maria, men ikke Guds søn. Koranen afviser, at Jesus døde på korset som et sonoffer for menneskers synder.
Bibelen lærer derimod, at Jesus er Guds søn, den lovede Messias og verdens frelser. Ifølge de græske skrifter døde han frivilligt for menneskers synder, opstod fra de døde og lever i dag ved Guds højre hånd (Joh 3:16; 1 Kor 15:3-4; 1 Tim 2:5-6).
Hvordan bliver et menneske frelst?
I islam lægges der stor vægt på troen på Allah, lydighed mod hans vilje og et liv præget af gode gerninger. På dommens dag vil Gud dømme hvert menneske.
Bibelen lærer også, at mennesker skal leve efter Guds vilje. Men den understreger samtidig, at ingen kan gøre sig fortjent til frelsen ved egne gerninger. Frelse er en gave fra Gud, som modtages ved tro på Jesus Kristus og hans forsoningsværk (Ef 2:8-9; Rom 3:23-24).
Kan begge være Guds åbenbaring?
Både Bibelen og Koranen gør krav på at være Guds sande åbenbaring. Samtidig giver de forskellige svar på afgørende spørgsmål om Jesus, frelsen og Guds plan med mennesket.
Derfor opfordrer Bibelen mennesker til at undersøge Guds ord nøje og prøve det, de hører (ApG 17:11; 1 Thess 5:21). Den enkelte må selv tage stilling til, hvilken åbenbaring der stemmer med sandheden.
Konklusion
Islam er en af verdens største religioner og har gennem århundreder præget kulturer og samfund over hele verden. Religionen bygger på troen på én Gud, Koranen som den endelige åbenbaring og Muhammed som Guds sidste profet. Samtidig lægger islam stor vægt på bøn, faste, velgørenhed og lydighed mod Guds vilje.
På flere områder har islam ligheder med Bibelen. Begge omtaler blandt andet Abraham, Moses og Jesus og understreger, at der kun findes én sand Gud. Men når det gælder spørgsmål som Jesu identitet, hans død og opstandelse, frelsen og Guds endelige åbenbaring, giver Bibelen og Koranen forskellige svar.
Derfor er det ikke nok blot at vide, hvad en religion lærer. Det afgørende er, om dens lære stemmer med det, Gud har åbenbaret. Bibelen opfordrer alle mennesker til selv at undersøge Skrifterne og prøve det, de hører, så troen bygger på sandheden og ikke alene på tradition eller menneskelige overleveringer (Joh 17:17; ApG 17:11).
Hvis du ønsker at undersøge Bibelens lære nærmere, finder du flere artikler på Skriften.dk, hvor centrale spørgsmål om Gud, Jesus Kristus, frelsen og Guds plan med mennesket gennemgås med udgangspunkt i, hvad Bibelen selv siger – og ikke i menneskelige traditioner og overleveringer.
Relaterede artikler
Udforsk mere
© 2026 Skriften.dk