Hvem er Jesus?

De aramæisktalende jøder kaldte ham ”Yahshua Mashiyach”. De græsktalende jøder og hedninger kaldte ham ”Jesus Kristus”. På begge sprog betyder det ”Jesus, den salvede”. Det hebraiske navn Yahshua betyder: Jahve er frelseren. Navnet afspejler allerede fra begyndelsen den rolle og det formål, som han skulle opfylde.

At en jøde med dette navn og med denne titel vandrede omkring og lærte i Palæstina for to tusinde år siden, er en fastslået historisk kendsgerning, der ikke behøver yderligere bevis. Hans liv og virke er ikke blot beskrevet i apostlenes skrifter, men har også sat tydelige spor i historien og menneskers bevidsthed.

Vi skal her gennemgå den autentiske beretning, som blev nedskrevet af hans personlige ledsagere og deres nære venner. Dette vil give os mere viden om, hvem han var. Jesu liv og lære har påvirket verdenshistoriens gang. Jesus vil påvirke den kommende verden endnu mere. 

Guds skikkelse

Før Jesus kom til jorden, havde han allerede gennemlevet en storslået fortid. I sit brev til de troende i Filippi fortæller Paulus noget om Jesu fortid, før han blev menneske. Han skriver:

”I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.” (Fil 2:5-11, Bibelen 1992) 

Den person, der her omtales, var ikke Gud selv, men en, som havde Guds skikkelse. Hvordan kan det være?

Jesus – Guds enbårne søn

Han var en ånd, ligesom ”Gud er ånd” (Joh 4:24). Han var en mægtig, selvom han ikke var almægtig, sådan som Gud er det. Han var også til før alle de andre gudssønner, idet han var den første søn, som Gud skabte eller fødte. Han er ”Guds enbårne søn”. Det siger apostel Johannes tydeligt i Johannes 3:16. Han kaldes ”Guds enbårne søn”, fordi Gud ingen medhjælper havde, da han frembragte sin førstefødte søn. Jesus var den første blandt gudssønnerne. Han siger om sig selv i Åbenbaringen 3:14:

”Dette siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse.” (Åb 3:14, Bibelen 1907. Se også KJV)

I Kolossenserne 1:15 omtales han som ”den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.” Således placeres han blandt gudssønnerne og Guds skabninger som den første af dem alle. Han er den mest elskede og mest begunstigede af dem. Det er ikke ham, der er ophavet til Guds skaberværk. Men da Gud havde skabt ham som sin førstefødte søn, benyttede han ham som sin medarbejder. Han var Guds værkmester ved frembringelsen af alle de andre gudssønner og hele den øvrige skabning. (Kol 1:16-17. Joh 1:3. Ordsp 8:30)

Jesus som Guds ord (Logos)

I første kapitel af Johannes-evangeliet kaldes han Guds ”Ord”. Det vil sige Guds talerør – den, der taler på Guds vegne. ”Ordet” hedder i den græske grundtekst ”Logos”. Jesus kan derfor også med rette kaldes Ordet eller Logos. Og da han tillige var til før alle andre skabninger, var han en gud. Men han var ikke Gud den Almægtige, som er Jahve. Alle gudssønnerne kaldes ”guder” af Gud. (Sl 82:6)

At Jesus ikke er den samme person som Gud Jahve, ser vi tydeligt i Johannes 1:1-3:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var gud. Denne var i begyndelsen hos Guden. Alt blev skabt gennem denne, og uden denne er ikke en eneste ting blevet til, som er skabt.” (Joh 1:1-3, Interlinear Bibel)

Bemærk forskellen mellem ”Guden” og ”gud”. Jeg har her gengivet teksten nøjagtigt, som den findes i den græske grundtekst.

Logos var således blevet til før de andre gudssønner. At Jesus Kristus havde en tilværelse før han blev menneske, vidner han selv om flere steder i Skriften.

Jesus eksisterede før Abraham

Skriftsteder som Joh 6:62 og Joh 8:23, 58, viser tydeligt, at Jesus ikke begyndte sin eksistens som menneske på jorden.

”Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før?” (Joh 6:62, Interlinear Bibel)

”I er nedenfra, jeg er ovenfra… Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er før Abraham blev født.” (Joh 8:23, 58, Interlinear Bibel) 

Når han taler om at vende tilbage til det sted, hvor han var før, peger det klart på en førmenneskelig eksistens. Også når han siger, at han var til før Abraham. Johannes Døberen var et halvt år ældre end Jesus (Luk 1:26-31). Men Johannes sagde om Jesus, at han var til før ham:

”Johannes vidnede om ham, og han råbte og sagde: Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været før mig, for han var til før mig.” (Joh 1:15, Interlinear Bibel)

I sin bøn taler Jesus om den herlighed, han havde hos Gud, før verden blev til:

”Jeg har herliggjort dig på jorden. Jeg har gjort det arbejde færdigt, som du har givet mig at gøre. Og nu Fader, herliggør mig hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.” (Joh 17:4-5, Interlinear Bibel) 

Samlet giver disse udsagn et klart og sammenhængende billede af, at Jesus havde en førmenneskelig tilværelse hos Gud. De viser også, at han havde en bevidst og personlig eksistens, før han trådte frem som menneske.

Steg ned til jorden

Før Jesus kom til jorden, mente han ikke om sig selv, at han var ligestillet med Gud, Faderen. Han betragtede ikke sig selv som ”lige i magt og herlighed” med Gud den Almægtige. Tværtimod viste han, at han underkastede sig Gud som sin overordnede og anerkendte hans højere myndighed.

Han ydmygede sig under Guds almægtige hånd i den mest yderliggående grad, idet han var villig til at gå hele vejen til en vanærende død. Denne ydmyghed og lydighed viser tydeligt hans indstilling og hans villighed til at gøre Guds vilje frem for sin egen.

Guds enbårne søn steg ned til jorden, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Han forlod sin ophøjede himmelske tilstand og trådte ind i menneskers verden for at udføre den opgave, Gud havde givet ham. (Fil 2:5-8)

Jesus spurgte farisæerne angående Messias’ herkomst: ”Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?” Farisæerne måtte da svare, hvilken slægtslinje Messias skulle komme fra. De svarede: ”Davids” (Matt 22:41-42). Således blev det også. Da Guds søn kom til jorden, blev han født i Davids slægtslinje, som profeterne havde forudsagt. Hans moder, jomfruen Maria, var en af Davids efterkommere, og Josef, som hun var forlovet med, var ligeledes af Davids slægt. Men før Maria blev forenet med ham, meddelte en af Guds engle hende, at hun skulle være moder.

Guds søn

”Og se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus… hellig ånd skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.” (Luk 1:31-35, Interlinear Bibel)

Englen Gabriel sagde, at Marias barn skulle kaldes ”Guds søn”. Det er derfor uberettiget at kalde Maria ”Guds moder”. Denne titel har kristendommen lånt fra en af hedningernes afguder, nemlig Rhea (Semiramis), som blev tilbedt som ”gudernes moder”. Jesus kaldte ikke Maria for ”Guds moder” eller ”salige moder”. Jesus tiltalte Maria som ”kvinde”. (Joh 2:4; 19:26. Matt 12:46-50) Apostel Paulus skriver også: ”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde.” (Gal 4:4). Da den unge kvinde undfangede ved den Højestes kraft, blev Guds søns liv overført fra himlen. Sønnen blev til et menneskefoster.

Maria var i byen Nazaret i Galilæa, da hun blev med barn. Men på grund af kejserens befaling om, at alle skulle registreres, drog hun til Betlehem i Judæa. Her var kong David blevet født omkring elleve århundreder tidligere. Dette skete som en opfyldelse af profetien i Mika 5:1. Englen forkyndte dette budskab for de jødiske hyrder ude på marken:

”I dag er der født jer en frelser, som er Kristus Herren, i Davids by… Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred, i mennesker velbehag.” (Luk 2:11-14, Interlinear Bibel) 

Jesus forkyndte om Guds rige

På den ottende dag blev han omskåret ligesom enhver anden jødisk dreng. Og efter fyrre dage gik Maria til templet i Jerusalem for at fremstille ham der. Senere blev barnet bragt til Egypten for at undfly kong Herodes’ morderiske soldater. Efter Herodes’ død vendte han tilbage og voksede op i Nazaret. Dermed blev profetien opfyldt ”Fra Egypten kaldte jeg min søn.” Hoseas 11:1.

Jesu moders slægtning, Elisabeth, giftede sig med en præst ved navn Zakarias. Hun fødte en søn, Johannes. Et stykke tid før Jesus fyldte tredive år, begyndte Johannes at prædike som forløber for Jesus. Og i forbindelse med sin prædiken døbte han også i vand. Han prædikede udelukkende for jøderne og sagde: ”Omvend jer, himlens rige er kommet nær.” Efter dette gik Jesus til Johannes og viste formålet med sit komme til jorden. Han skulle vidne om Guds rige og gøre Guds vilje kendt blandt mennesker. Da Jesus tre og et halvt år senere stod anklaget for statholderen Pontius Pilatus, sagde han:

”Mit kongerige er ikke af denne verden. Hvis mit kongerige var af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne. Men nu er mit kongerige ikke herfra.” (Joh 18:36, Interlinear Bibel)

Modtog Guds hellige ånd

Da Jesus var tredive år gammel, gik han til Johannes Døberen for at blive døbt i vand. Efter at Johannes havde døbt ham i Jordanfloden, steg Jesus op af vandet, og himlen åbnede sig. Derefter dalede Guds ånd ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og der lød en røst fra himlen: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag.” (Luk 3:21-23)

Ved vanddåben tilkendegav Jesus, at han underkastede sig Guds vilje; derpå helligede Gud ham med sin hellige ånd. Ved at anerkende Jesus som sin elskede søn, avlede Gud ham på ny til at blive hans åndelige søn i stedet for at være en menneskelig søn. Ved at udgyde sin hellige ånd over den døbte Jesus, salvede Gud ham med ånden til at være konge i Guds rige. Da Jesus blev salvet med ånden, blev han dermed Messias eller Kristus, idet disse to ord betyder ”den salvede”. Således blev han i virkeligheden Jesus Kristus eller Jesus den Salvede. Apostlen Peter sagde: ”Gud salvede Jesus fra Nazaret med hellig ånd og kraft.” (ApG 10:38) 

Efter dette opholdt Jesus sig fyrre dage i ørkenen og afviste Djævelens fristelser. Derefter vendte han tilbage til området, hvor Johannes virkede, for at møde sine første disciple. Da Johannes så Jesus, sagde han: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” (Joh 1:29) Således gav Johannes til kende, hvad der var det primære formål med Guds søns komme til jorden. Det var at dø som et helligt offer til Gud for menneskers skyld. Hans død skulle fjerne synden og udfri mennesker fra dødsdommen. Gennem tro på Jesus kunne mennesker opnå evigt liv.

Genløsningsoffer

Guds søn, Jesus Kristus, var fuldt ud skikket til at være et genløsningsoffer. Hans fuldkomne syndfri liv var blevet overflyttet fra himlen til den jødiske jomfrus moderliv. Derfor blev han født som et fuldkomment menneske. Han voksede op og blev en fuldkommen mand, syndfri, hellig og ren. (Hebr 7:26)

Gud antog ham derfor som offer, så han kunne blive menneskehedens genløser. Jesus var villig til at ofre sit menneskeliv og give afkald på det. Derfor gav Gud ham ved sin ånd en ny, åndelig tilværelse. Det var fra begyndelsen meningen, at Jesus skulle bringe sit legeme som et helligt offer. Han skulle give sit liv som løsesum for alle mennesker.

”Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene, og give sit liv som løsesum for mange.” (Matt 20:28, Interlinear Bibel)

”For Gud er én, og der er én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle.” (1 Tim 2:5-6, Interlinear Bibel)

Efter sin salvelse vendte Jesus tilbage til Nazaret og talte i synagogen. Han anvendte profetien i Esajas på sig selv og forklarede sin opgave. (Luk 4:16-21) Han var salvet med Guds ånd til at forkynde det gode budskab. Han skulle bringe frihed til dem, der var bundet af synd og vildfarelse. Derefter prædikede han: ”Himlens kongerige er kommet nær” i Judæa og Galilæa.

Blev henrettet

Jesus samlede tolv apostle og mange andre disciple omkring sig og oplærte dem til at prædike om Guds rige. Han var selv salvet til at være konge over dette rige og gjorde det til hovedtemaet i sin forkyndelse. Han afslørede de religiøse traditioner og vildfarelser og prædikede sandheden for at frigøre mennesker fra åndeligt mørke. Derfor kom han i stærk konflikt med rabbinerne, præsterne og de skriftkloge, som ønskede at få ham slået ihjel.

Ved påsketid lykkedes det dem, med hjælp fra den forræderiske apostel Judas Iskariot, at få Jesus arresteret. De gennemførte derefter en fingeret retssag mod ham og overgav ham til hedningerne til forhør. Han blev ført frem for Pontius Pilatus og Herodes Antipas, som skulle tage stilling til hans sag. De religiøse ledere forhindrede hans løsladelse ved at ophidse det vildledte jødiske folk imod ham.

Folket blev presset til at kræve, at Jesus skulle henrettes som en oprørsk lovovertræder og gudsbespotter. Anklagen skyldtes, at han havde gjort sig selv til Guds søn, ikke til Gud. (Joh 19:7)

Gennem det hele forblev han lydig mod Gud og holdt fast ved sin tro helt indtil døden.

Oprejst fra de døde

Tre dage efter at Jesus var blevet lagt i graven, oprejste hans udødelige Fader ham fra de døde. Han blev ikke oprejst som et menneske, men som en mægtig og udødelig himmelsk åndeskabning, ophøjet over sin tidligere tilstand.

Gud gav ham derefter al magt i himlen og på jorden og indsatte ham i en ophøjet stilling. De jødiske vidner Peter og Paulus siger om dette:

Jesus blev ”dræbt i kødet, men gjort levende i ånden.” (1 Pet 3:18, Interlinear Bibel)

”Den sidste Adam blev en livgivende ånd.” (1 Kor 15:45, Interlinear Bibel)

I fyrre dage derefter viste han sig for sine disciple i forskellige menneskelige skikkelser, ligesom englene tidligere havde gjort. Han gjorde dette for at bevise, at han virkelig var blevet oprejst, og for at styrke deres tro. Samtidig talte han med dem om Guds rige og forberedte dem på deres opgave som hans vidner. Derefter steg han op til himlen, mens de så det ske. (ApG 1:9)

Jesus trådte frem for Gud i himlen som den store ypperstepræst med værdien af sit opofrede menneskeliv. (Hebr 9:24) Denne værdi anvendte han til gavn for alle mennesker, især for dem, der ville tro på ham. Gud ophøjede sin søn til en højere stilling end den, han havde før sit liv som menneske. (Ef 1:20-21)

Hvis Jesus havde været lige i magt og herlighed med den Højeste, kunne Gud ikke have ophøjet ham yderligere. Men nu har Gud gjort Jesus til overhoved for sit rige og givet ham en enestående myndighed.

Jesus sidder ved Guds højre hånd

Apostlen Peter skriver:

”Jesus Kristus, som er gået ind i himlen, er ved Guds højre side, og engle, myndigheder og magter er blevet underlagt ham.” (1 Pet 3:22, Interlinear Bibel)

Da Jesus gik ind i himlen, tog han sæde ved Guds højre hånd, og dermed blev første del af Salme 110 opfyldt.

”En erklæring fra Jahve til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg gør dine fjender til en skammel for dine fødder. Jahve skal sende dit magtfulde scepter ud fra Zion; hersk midt blandt dine fjender.” (Sl 110:1-2, Interlinear Bibel)

Jesus tog ikke sit menneskelegeme af ”kød og blod” med op til himlen, da han blev ophøjet. Havde han gjort det, ville han altid have været lavere stillet end englene, som er åndelige skabninger. Ved at blive menneske blev han for en kort tid gjort ringere end englene. (Hebr 2:9)

Det var ikke Guds hensigt, at Jesus skulle forblive i denne lavere tilstand for evigt. Efter at have opofret sit fuldkomne menneskeliv, oprejste Gud ham til udødeligt liv som en himmelsk åndeskabning. Gud ophøjede ham over alle andre, så han blev den højeste næst efter Gud selv.

Jesus vil i fremtiden vende tilbage til jorden for at herske som konge over folkeslagene. Han vil da genoprette alt det, som profeterne har talt om. (ApG 3:21; Åb 12:5; 19:15)

Jesu rolle i Guds plan

Samlet set viser Skriften et klart og sammenhængende billede af Jesus.

Han havde en tilværelse hos Gud før sin jordiske fødsel og kom til jorden for at udføre Guds vilje.

Han levede et fuldkomment liv, forkyndte Guds rige og gav sit liv som en løsesum for menneskers synd.

Efter sin død blev han oprejst og ophøjet til en højere stilling i himlen ved Guds højre hånd.

Han har fået myndighed over alle ting og virker nu til gavn for dem, der tror på ham.

I fremtiden vil han vende tilbage som konge og fuldføre Guds hensigt med jorden og menneskene.

Derfor er det afgørende at forstå, hvem Jesus er, og hvilken rolle han har i Guds plan. Hans liv og gerning viser vejen til sandhed, frihed og evigt liv for alle, der tror på ham.

Du kan også læse:

• Hvem er Jahve?
• Hvem er Satan?

Se alle artikler

© 2026 Skriften.dk