Hvad er sandhed?
Sandhed
For to tusinde år siden spurgte den romerske statholder Pontius Pilatus: ”Hvad er sandhed?” (Joh 18:38) Har du nogensinde overvejet dette spørgsmål? Det er vigtigt i dag, fordi mange tvivler på Gud og på, om sandhed overhovedet findes. Vi lever i en tid, hvor religion, vantro og evolutionslæren udfordrer troen på den eneste sande Gud. Når vi ser på verden, møder vi krig, vold, lovløshed, uretfærdighed, sult og sygdom overalt.
Måske har du stillet dig selv disse spørgsmål: Hvorfor er verden fyldt med så megen ondskab? Hvad betyder det alt sammen? Er der nogen fornuftig grund til at tro, at forholdene vil ændre sig til det bedre? Mit svar er ja. Håbet og sandheden er klart fremholdt i de jødiske hellige skrifter og apostlenes breve. Disse skrifter er samlet i den bog, man kalder Bibelen. Jesus siger: “Dit ord er sandhed” (Johannes 17:17)
Sandheden findes i Skrifterne
Sandheden om himlens Gud og menneskets frelse findes ikke i menneskers filosofier eller teorier, men i den åbenbarede sandhed i Skrifterne. Den, der vil finde sandheden, må oprigtigt søge den i Skrifterne. Mange oprigtige mænd og kvinder har gjort dette og er kommet til den erkendelse, at verden er fyldt med religiøs forvirring. Religionens ledende mænd siger ét og gør noget andet. Dette viser inkonsekvens og hykleri. Mange mennesker tror, at de religiøse ledere repræsenterer Gud og taler på hans vegne. De begynder derfor at tvivle på, om der overhovedet findes nogen sandhed på jorden.
Andre mener, at man ikke kan vide, hvad der er sandt. Én påstand kan angiveligt være lige så god som en anden. Men de mennesker, som fremkommer med disse påstande, bedrager sig selv. Inderst inde ved de godt, at noget enten er sandt eller falsk.
Er du villig til at bruge tid på et grundigt studium af Skrifterne? Det vil tilfredsstille alle som oprigtigt søger efter sandheden. Sandheden er, at Skrifterne er skrevet under guddommelig inspiration. Formålet er at vejlede gudfrygtige mennesker til at gå på sandhedens vej og leve i sandhed. Skriften lærer os, hvad der er sandt, og giver os nøjagtig kundskab om hvem der er Gud den Højeste – se artiklen Hvem er Jahve?
Sandhed i konflikt med religion
Den sandhed, som Skrifterne lærer om Gud, Jesus og mennesket, er i mange århundreder blevet forvansket. Dette er især sket gennem den religion, der kaldes kristendom. Den katolske kirke og de protestantiske kirker hævder, at de forkynder sandheden om Gud og vejen til ham. Men deres modstridende trosbekendelser og stridigheder har skabt forvirring og kastet skygge over sandheden i Skrifterne. Derfor mener mange vantro, at Bibelen blot er en gammel bog, og at den er fuld af selvmodsigelser.
Hvis det var sandt, ville det betyde, at Gud selv er forvirret og modsiger sig selv. Det er der nogle, der påstår. Men kan det virkelig passe om Gud, hvis skaberværk er så harmonisk og ordnet? Hele universet viser orden og sammenhæng, ikke forvirring. Derfor kan Skrifterne, som er inspireret af Gud, heller ikke være en forvirret samling af tanker. De kan ikke rumme enhver fortolkning uden retning. Sandheden er snarere, at mange ikke forkynder Skriftens egentlige budskab.
Sandhed uden religiøse fordomme
Læg godt mærke til det, jeg nu skriver. Det er særlig vigtigt for enhver, der søger sandhed.
Hvis du vil studere Skrifterne, bør du ikke bygge på kristendommens forvirrede og mystiske trosbekendelser. Fokuser i stedet på, hvad apostlen Paulus skriver: Gud er ikke forvirringens Gud, men fredens Gud. (1 Kor 14:33) For at forstå sandheden må vi fjerne alle religiøse fordomme fra vores hjerte og sind. Det er meget svært, især hvis man er opvokset i en bestemt religion eller et trossamfund. Men det er absolut nødvendigt, hvis man vil modtage og forstå, hvad der er sandheden i Skrifterne. Vi må lade Skriften tale for sig selv. Enhver anden metode vil skabe mere forvirring.
Hvad betyder det, at mennesker har bragt Skrifterne i vanry og tilsidesat deres budskab? Hvad betyder det, at religiøse ledere har forkastet Skriftens klare ord? Hvad betyder det, at kristendommen forkynder falske lærdomme? Hvad betyder det, at præster og teologer har vildledt mennesker? Kan disse forhold ændre Skriftens indhold eller dens sandhed? Nej. Fornuften siger, at Gud må have givet en sand og pålidelig åbenbaring vedrørende sig selv. Denne åbenbaring viser, hvem han er, og hvilken vej der fører til ham. Hvis vi er enige i dette, bør vi holde fast ved Paulus’ ord. Han sagde:
”For hvad om nogle ikke troede? Skal deres vantro ophæve Guds trofasthed? Nej, langtfra! Gud må være sanddru, og hvert menneske en løgner, sådan som der står skrevet: For at du må få ret, når du taler, og vinde, når du dømmer.” (Rom 3:3-4, Interlinear Bibel)
Skriften som eneste autoritet for sandhed
Hvis vi erkender, at Gud er sanddru, vil han lede os til forståelsen af sandheden gennem sit skrevne ord, som er grundlaget for al sandhed. At erkende Gud som sanddru betyder, at vi lader ham have det afgørende ord. Det gælder i spørgsmål om sandhed og løgn. Vi må ikke lade en religion og dens trosbekendelser bestemme, hvad der er sandhed.
Kun sandheden i Skrifterne kan frigøre mennesker. Jesus sagde:
”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal gøre jer frie.” (Joh 8:31-32, Interlinear Bibel)
Og Jesus siger videre i Joh 17:17 og Joh 14:6:
”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.” (Interlinear Bibel)
”Jeg er vejen og sandheden og livet.” (Interlinear Bibel)
At erkende Gud som sanddru betyder at anerkende hans ord og hans søn som sandheden. Derfor vil vi vende os til Skrifterne for at finde sandhed. Hvis noget på denne hjemmeside ikke stemmer med Skriften, skal det forkastes. Det er min pligt at underbygge det, jeg siger, med citater fra Skrifterne. Denne metode brugte også Skriftens forfattere og trofaste mennesker. De opfordrede andre til at gøre det samme. Profeten Esajas skrev:
”Siger de til jer: Søg genfærdene og ånderne, som hvisker og mumler! – skal et folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende? Til loven og til vidnesbyrdet. Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er der intet lys i dem.” (Es 8:19-20, Interlinear Bibel)
Hvis vi ikke gør, som Esajas skriver, vil vi ikke finde sandheden. Vi må søge direkte til loven og vidnesbyrdet, som er Guds skrevne ord. Kun sådan kan vi nå frem til det sande lys.
Trosbekendelser og traditioner
Du vil måske spørge: Hvad med kristendommens trosbekendelser? Har de nogen betydning? Skal de forkastes? Sandheden er, at Skriftens forfattere aldrig nævner en mundtlig lov ved siden af Skrifterne. Derfor kan sådanne traditioner ikke stå som sandhed. De siger heller ikke, at traditioner har samme værdi som det, der står skrevet. Ingen steder står der, at Skriften er ufuldstændig uden menneskelige trosbekendelser.
Der står heller ikke, at mennesker må tilføje noget til Guds ord. Salomo advarer mod dette. Han skrev:
”Føj ikke noget til hans ord, så han ikke irettesætter dig, og du bliver fundet som en løgner.” (Ordsp 30:6, Interlinear Bibel)
I Åbenbaringen står der også en alvorlig advarsel.
”For jeg vidner for enhver, som hører ordene i denne bogs profeti: Hvis nogen lægger noget til disse ting, vil Gud lægge de plager på ham, som er skrevet i denne bog. Og hvis nogen tager noget bort fra ordene i denne profetis bog, vil Gud tage hans del bort fra livets bog og fra den hellige stad og fra det, som er skrevet i denne bog.” (Åb 22:18-19, Interlinear Bibel)
Religioner bruger trosbekendelser og traditioner til at støtte deres systemer. Men Skriften er ikke en religion. Den er et sandhedsbudskab fra Gud. Guds ord er rent og fuldstændigt. Det behøver ikke menneskelige tilføjelser. De, der sætter trosbekendelser og traditioner over Skriften, gør sig selv til løgnere.
Gud talte gennem profeten Esajas imod sådanne mennesker. Han sagde:
”Og Herren siger: Fordi dette folk kommer nær med sin mund og ærer mig med sine læber, men deres hjerte er langt borte fra mig, og deres frygt for mig er indlært menneskebud, derfor, se, vil jeg igen gøre underfulde ting med dette folk – under på under. For deres vises visdom skal gå til grunde, og deres forstandiges forstand skal skjules.” (Es 29:13-14, Interlinear Bibel)
Skriften kontra overleveringer
Jesus fra Nazaret var en tydelig modstander af religiøse traditioner og tillæg til Skriften. Derfor kom han i konflikt med de skriftkloge og farisæerne. Vi har et eksempel i Matt 15:1-9:
”Så kom de skriftkloge og farisæerne fra Jerusalem til Jesus og sagde: Hvorfor overtræder dine disciple de ældstes overlevering? For de vasker ikke deres hænder, når de spiser brød. Men han svarede og sagde til dem: Hvorfor overtræder I også Guds bud på grund af jeres overlevering? For Gud har befalet: ”Ær din far og din mor”, og: ”Den, der taler ondt om far eller mor, skal dø”. Men I siger: Den, der siger til sin far eller mor: Det, du ellers kunne have fået af mig, er en gave til Gud, han behøver ikke at ære sin far eller mor. Så har I ophævet Guds bud på grund af jeres overlevering. Hykler! Med rette profeterede Esajas om jer, da han sagde: ”Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Men forgæves dyrker de mig, idet de lærer menneskebud som lærdomme.” (Interlinear Bibel)
Jesus fastslog, at religionslederne var hyklere. De overtrådte Guds bud fordi de fulgte de gamles overlevering, og deres egne traditioner. Men Jesus fra Nazaret anerkendte Gud som sanddru. Han henviste altid til Guds ord som sandhed og levede efter det.
Guds ord lærer os ikke at stole på menneskers overleveringer. Nogle hævder, at de har samme værdi som Skriften. Andre mener endda, at de vejer mere på vægtskålen end Skriften. De der påstår dette, sætter Guds ord ud af kraft af hensyn til deres overleveringer, ligesom religionslederne på Jesu tid. Lad os ikke følge deres eksempel.
Apostlene og Skriften
Apostlenes breve lærer os heller ikke at stole på menneskelige traditioner eller trosbekendelser. Disse breve blev skrevet på græsk i det første århundrede efter Kristus. Apostlene henviser igen og igen til Guds ord i Skrifterne. Hundreder af gange citerer eller omtaler de det skrevne ord som det er optegnet i Skrifterne.
Da Jesus blev fristet i ørkenen af modstanderen, brugte han Guds ord som forsvar. Han afviste angrebene ved at citere Skriften. (Matt 4:1-11)
Apostel Paulus skrev til de kristne: ”Hold jer til Skriften!” (1 Kor 4:6). Jesus sagde også: ”Skriften kan ikke rokkes.” (Joh 10:35)
Paulus vidste, at nogle ville forvanske sandheden. Han advarede om, at mennesker ville indføre religiøse regler og traditioner. Disse ville skjule sandheden for de kristne. Derfor skrev han:
”Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.” (Kol 2:8, Bibelen 1992)
”For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter.” (2 Tim 4:3-4, Bibelen 1992)
Paulus vidste, at de menneskelige overleveringer ville være ”filosofi, tomt bedrag og myter”. Disse traditioner ville være i strid med Sandheden i Guds ord. De ville forkynde en anden vej til frelse end den, Skrifterne beskriver. De ville også forkynde en anden gud end den, der omtales i Skriften. Ja, de ville forkynde tomt bedrag. Mange religiøse mennesker er blevet ført bort fra sandheden. Det skyldes de overleveringer, som religionen bygger på.
Direkte til Skriften
Hvis en religion kræver, at dens medlemmer accepterer dens trosbekendelser og lærdomme uden støtte i Skriften, taler den ikke sandt. Som oprigtige kristne må vi altid sammenligne en religions lære med Skrifterne. Hvis den ikke stemmer med Guds ord, skal vi forkaste den og holde fast ved sandhed.
Apostlen Peter havde samme indstilling, idet han gav Skrifterne førstepladsen og ikke gjorde krav på at være ufejlbarlig. Han tillagde sig heller ikke ophøjede titler eller krævede ære fra andre mennesker. I stedet henviste han konsekvent sine læsere til Guds uforanderlige ord og viste, at det kan vejlede dem frem til Guds rige.
Peter skrev, at profeternes ord står fast som en lampe i mørket, indtil lyset bryder frem. Han understregede også, at ingen profeti stammer fra menneskers egen vilje, men fra Gud gennem hellig ånd. Samtidig advarede han om falske lærere, som ville indføre ødelæggende vranglærdomme. (2 Pet 1:19-21; 2:1; 3:2)
Vi må derfor ikke søge sandheden i religioner, menneskelige traditioner eller trosbekendelser. I stedet bør vi vende os direkte til Skrifterne, som er inspireret af Gud ved hans ånd. De er pålidelige og nyttige til undervisning, vejledning og opdragelse i retfærdighed. (2 Tim 3:16)
Sandhed er ikke noget, der ændrer sig med tiden. Hvis sandheden findes, må den kunne findes i det, der står skrevet.
Derfor er det vigtigt selv at undersøge Skriften og prøve alt. Kun på den måde kan vi være sikre på, at vores tro er i overensstemmelse med sandheden – se artiklen Prøv din tro
Du kan også læse:
© 2026 Skriften.dk