Hvem kan arve Guds rige?
Jesus forkyndte Guds rige som det håb, Gud har givet dem, der tror på ham og hans søn. Men hvem kan arve Guds rige? Er det nok at tro på Jesus, eller stiller Bibelen også andre betingelser?
Mange forestiller sig, at alle troende automatisk kommer i Guds rige. Jesus og apostlene beskriver imidlertid et andet billede. Bibelen viser, at ikke alle, der bekender sig til Kristus, kommer ind i Riget. Samtidig understreger den, at Gud ønsker, at mennesker skal omvende sig, følge Kristus og leve i overensstemmelse med hans vilje.
I denne artikel undersøger vi, hvad Bibelen lærer om, hvem der kan arve Guds rige. Vi ser både på de egenskaber, Gud ønsker hos dem, der skal arve Riget, og på de forhold, som kan hindre et menneske i at få del i det kommende rige.
Hvad betyder det at arve Guds rige?
Bibelen bruger flere forskellige udtryk om dem, der får del i Guds rige. Nogle steder tales der om at komme ind i Guds rige, andre steder om at arve Guds rige. Begge udtryk beskriver den samme fremtidige frelse.
At arve Guds rige betyder det samme som at komme ind i Guds rige. Den, der får lov til at komme ind i Guds rige, har også arvet den frelse og det liv, Gud har lovet dem, han kalder til sit rige.
Jesus understregede samtidig, at ikke alle, der bekender sig til ham, får del i Riget. Bibelen beskriver både, hvilke egenskaber Gud ønsker hos dem, der skal arve Guds rige, og hvilke forhold der kan udelukke et menneske fra denne arv.
Lad os derfor se nærmere på, hvad Jesus og apostlene lærer om, hvem der kan arve Guds rige.
Ikke alle, der kalder Jesus Herre, kommer ind i Guds rige
Mange mennesker bekender troen på Jesus Kristus og kalder ham deres Herre. Men Jesus gjorde det klart, at en mundtlig trosbekendelse i sig selv ikke er nok til at få del i Guds rige. Han sagde:
”Ikke enhver, som siger til mig: ‘Herre, Herre’, skal komme ind i Himlenes kongerige, men den, som gør min Faders vilje, som er i himlene.” (Matt 7:21, Interlinear Bibel)
Jesus fortsatte med at sige, at nogle endda ville pege på deres religiøse gerninger og hævde, at de havde profeteret, uddrevet dæmoner og gjort mægtige gerninger i hans navn. Alligevel ville han afvise dem med ordene:
”Jeg har aldrig kendt jer. Gå bort fra mig, I, som gør lovløshed!” (Matt 7:22-23, Interlinear Bibel)
Disse ord viser, at det afgørende ikke er, hvad et menneske kalder sig, eller hvilken kirke eller trossamfund det er medlem af og hvilke religiøse handlinger det udfører. Det afgørende er, om det lever i overensstemmelse med Guds vilje.
At arve Guds rige begynder derfor med et oprigtigt forhold til Gud, hvor troen viser sig i lydighed mod Jesus Kristus.
Syndere må vende om
Bibelen lærer, at Gud ønsker, at alle mennesker skal omvende sig og blive frelst. Derfor er det ikke et menneskes fortid, der afgør, om det kan arve Guds rige, men om det vender om og følger Jesus Kristus.
Apostlen Paulus skriver, at mennesker, som fortsætter et liv præget af synd og nægter at omvende sig, ikke skal arve Guds rige. Han nævner blandt andet utugt, afgudsdyrkelse, ægteskabsbrud, mænd, der ligger i med mænd, tyveri, griskhed og drukkenskab som eksempler på en livsførelse, der er uforenelig med at arve Guds rige. (1 Kor 6:9-10; Ef 5:5-7; Gal 5:19-21)
Hvis et menneske ønsker at arve Guds rige, er det derfor nødvendigt at vende om fra den livsførelse, som Paulus beskriver. Omvendelse betyder ikke blot at erkende, at noget er synd, men også at tage afstand fra det, vende sig bort fra en sådan livsførelse og i stedet leve i overensstemmelse med Guds vilje.
Men Paulus tilføjer også et vigtigt håb:
”Sådan var nogle af jer. Men I blev vasket, I blev helliget, og I blev retfærdiggjort i Herren Jesu navn og ved vor Guds Ånd.” (1 Kor 6:11, Interlinear Bibel)
Det afgørende er derfor ikke, hvilke synder et menneske tidligere har begået, men om det tager imod Guds nåde, omvender sig og lader sit liv forandre. Bibelens budskab er, at der er håb for enhver synder, som omvender sig og følger Jesus Kristus.
Guds rige må have førstepladsen
Det kan lyde som et stort krav, at Guds rige skal have førstepladsen i et menneskes liv. Men det er netop, hvad Jesus lærte. Han sagde, at det må være det vigtigste i et menneskes liv:
”Men søg først Guds kongerige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift.” (Matt 6:33, Interlinear Bibel)
Jesus opfordrede ikke blot sine disciple til at søge Guds rige først. Han sammenlignede også Guds rige med en kostbar perle, som en købmand var villig til at sælge alt for at eje. Dermed viste Jesus, hvor stor værdi Guds rige har, og hvor vigtig en plads det må have i et menneskes liv. (Matt 13:45-46) Lignelsen viser, at Guds rige har så stor værdi, at intet andet kan sammenlignes med det.
Samtidig advarede Jesus mod rigdommens bedrag. Da den rige unge mand ikke var villig til at give afkald på sin rigdom, sagde Jesus:
”Hvor vanskeligt er det for dem, som har rigdom, at komme ind i Guds kongerige.” (Mark 10:23, Interlinear Bibel)
Han forklarede også, at rigdommens bedrag og denne verdens bekymringer kan kvæle Guds ord, så det ikke bærer frugt. (Mark 4:18-19) Jesus advarede derfor mod at lade kærligheden til mammon få en så stor plads i livet, at Gud og hans rige kommer i anden række.
”Ingen kan tjene to herrer. For enten vil han hade den ene og elske den anden, eller også vil han holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene Gud og mammon.” (Matt 6:24, Interlinear Bibel)
Paulus understreger den samme sandhed:
”For kærlighed til penge er en rod til alle slags onder. Ved at begære den er nogle blevet ført bort fra troen og har gennemboret sig selv med mange smerter.” (1 Tim 6:10, Interlinear Bibel)
At arve Guds rige kræver derfor, at Gud og hans rige får førstepladsen i livet. Intet andet må få lov til at indtage den førsteplads, som tilhører Gud og hans rige.
Man må blive som et barn
Jesus gjorde det klart, at ingen kan komme ind i Guds rige uden den rette indstilling. Han pegede på små børn som et forbillede for dem, der ønsker at arve Guds rige. Han sagde:
”Sandelig siger jeg jer: Den, som ikke modtager Guds kongerige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” (Mark 10:15, Interlinear Bibel)
Ved en anden lejlighed sagde han:
”Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke omvender jer og bliver som de små børn, kommer I slet ikke ind i Himlenes kongerige.” (Matt 18:3, Interlinear Bibel)
Jesus opfordrede ikke sine disciple til at blive umodne eller barnlige. Han pegede derimod på de egenskaber, som kendetegner et lille barn. Et barn er villigt til at lære og tager imod vejledning. Mange mennesker udvikler derimod en holdning, hvor de mener at vide bedre og ikke ønsker, at Gud skal lære dem noget. Den, der vil arve Guds rige, må derfor lægge en sådan indstilling bort og i stedet tage imod Guds ord med et ydmygt og villigt hjerte. En sådan holdning står i skarp kontrast til den, der mener at vide bedre end Gud eller nægter at lade sig vejlede af hans ord.
At blive som et barn betyder derfor at tage imod Guds ord med et ydmygt og villigt hjerte og lade sig lede af det.
Trofasthed og udholdenhed
Jesus sagde, at det ikke er nok blot at begynde at følge ham. Den, der ønsker at arve Guds rige, må også være trofast og bære frugt.
I lignelsen om talenterne fortalte Jesus om en herre, der betroede sine tjenere forskellige opgaver, inden han rejste bort. Da han vendte tilbage, blev de trofaste tjenere belønnet, mens den dovne tjener blev dømt, fordi han ikke havde gjort brug af det, han havde fået betroet. (Matt 25:14-30)
På samme måde fortalte Jesus lignelsen om pundene, hvor tjenerne fik besked på at arbejde med det, de havde fået, indtil kongen vendte tilbage. (Luk 19:12-13)
Jesus brugte også billedet af vintræet og grenene for at vise, at hans disciple må bære frugt. En gren, der ikke bærer frugt, bliver fjernet. (Joh 15:1-2)
Han understregede desuden, at den, der elsker sit liv i denne verden mere end Guds rige, ikke er egnet til Guds rige:
”Og han sagde til en anden: ‘Følg mig.’ Men han sagde: ‘Herre, tillad mig først at gå hen og begrave min far.’ Jesus sagde til ham: ‘Lad de døde begrave deres døde, men gå du hen og forkynd Guds kongerige.’ En anden sagde også: ‘Jeg vil følge dig, Herre, men tillad mig først at tage afsked med dem derhjemme.’ Men Jesus sagde til ham: ‘Ingen, som lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er skikket til Guds kongerige.’”
Disse eksempler viser, at den, der vil arve Guds rige, må holde fast ved troen, bære frugt og sætte Guds rige højere end alt andet.
Falsk lære kan hindre mennesker i at arve Guds rige
Jesus advarede gentagne gange mod falsk lære. Han sagde, at den ikke blot fører mennesker på afveje, men også kan hindre dem i at komme ind i Guds rige.
Da disciplene havde misforstået hans ord om farisæernes og saddukæernes surdej, forklarede Jesus, at han ikke talte om brød, men om deres lære. (Matt 16:6-12)
Han rettede samtidig en alvorlig anklage mod de religiøse ledere på sin tid:
”Men ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! For I lukker Himlenes kongerige for mennesker. Selv går I ikke ind, og dem, som er på vej ind, lader I heller ikke komme ind.” (Matt 23:13, Interlinear Bibel)
Jesu ord viser, at falsk lære er meget alvorlig. Den kan holde mennesker borte fra Guds rige ved at skjule sandheden for dem, så de tror på noget, der ikke er sandt. Som vi allerede har set, advarede Jesus om, at ikke alle, der kalder ham Herre, kommer ind i Guds rige. Nogle vil endda mene, at de har tjent ham, men alligevel blive afvist, fordi de ikke har gjort hans Faders vilje.
Falsk lære kan derfor give mennesker en falsk tryghed og få dem til at tro, at de er på vej mod Guds rige, selv om de i virkeligheden følger en vej, som fører bort fra Guds rige, fordi de bygger deres tro på menneskers lære og traditioner frem for Guds ord.
Derfor må enhver prøve det, der bliver undervist af religiøse ledere, på Bibelen og holde fast ved den lære, som profeterne, Jesus Kristus og apostlene har overleveret.
Kød og blod kan ikke arve Guds rige
Bibelen lærer, at ingen mennesker kan komme ind i Guds rige i deres nuværende legeme af kød og blod. Derfor må de, som skal arve Guds rige, gennemgå en forvandling, så de bliver åndelige skabninger.
Apostlen Paulus skriver:
”Men dette siger jeg, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds kongerige, og det forgængelige arver heller ikke det uforgængelige.” (1 Kor 15:50, Interlinear Bibel)
Han fortsætter med at forklare, at denne forvandling skal ske, når Kristus kommer igen. De døde i Kristus skal opstå uforgængelige, og de af Guds børn, som lever ved Kristi genkomst, skal forvandles:
”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles – i et nu, i et øjeblik, ved den sidste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgængelige, og vi skal forvandles.” (1 Kor 15:51-52, Interlinear Bibel)
Paulus beskriver også denne forvandling med ordene:
”Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, skal vi også bære den himmelskes billede.” (1 Kor 15:49, Interlinear Bibel)
Og et andet sted skriver han om Jesus:
”For vort borgerskab er i himlene, hvorfra vi også venter en frelser, Herren Jesus Kristus, som skal forvandle vort ydmygede legeme, så det bliver ligedannet med hans herlighedslegeme, ved den kraft, hvormed han også kan underlægge sig alle ting.” (Fil 3:20-21, Interlinear Bibel)
Disse skriftsteder viser, at de mennesker, som skal arve Guds rige, ikke forbliver kød og blod. Gud vil forvandle dem til åndelige skabninger, så de bliver skikkede til at arve det himmelske rige sammen med Jesus Kristus. Med andre ord blev de oprindeligt født som jordiske skabninger, men må forvandles til åndelige skabninger for at kunne arve Guds rige.
Kort opsummering
Bibelen viser, at ikke alle mennesker arver Guds rige. Det er ikke nok blot at bekende troen på Jesus eller kalde ham Herre. Den, der vil arve Guds rige, må omvende sig, følge Jesus Kristus og leve i overensstemmelse med Guds vilje.
Jesus lærte, at Guds rige må have førstepladsen i et menneskes liv. Han opfordrede sine disciple til at blive som små børn, være trofaste, bære frugt og holde fast ved troen. Samtidig advarede han mod falsk lære, som kan føre mennesker bort fra sandheden og hindre dem i at komme ind i Guds rige.
Bibelen lærer også, at kød og blod ikke kan arve Guds rige. Derfor vil Gud forvandle dem, der tilhører Kristus, så de bliver skikkede til at arve det himmelske rige sammen med ham.
At arve Guds rige er det største håb, Bibelen giver. Der findes ikke noget større håb. Derfor er spørgsmålet om, hvem der kan arve Guds rige, af afgørende betydning for enhver, som har sat sit håb til Gud og Jesus Kristus.
Relaterede artikler
Udforsk mere
© 2026 Skriften.dk